Klubmodul henter siden
Mini Teknik Camp 2021 (uge 31)
Mini Teknik Camp - uge 31

Søllerød Svømmeklub inviterer hermed de yngste/nyeste konkurrencesvømmere til at deltage i vores Mini Teknik camp. Vi forestiller os, at deltagerne har svømmet på K4 i løbet af denne sæson eller evt. rykket på K3 i den afsluttede sæson. Der bliver mulighed for at dykke dybere ned i det tekniske i alle stilarter her i sommerferien.

Fra mandag til torsdag mødes der ind kl 10.00 til omklædning og grundig opvarmning inden der springes i vandet i min. 1 1/2 time, hvorefter der er udstrækning. Herefter omklædning og opsamling med mulighed for notatskrivning mens den medbragte frokost nydes (ingen adgang til køleskab). Vi slutter hver dag kl. 14.30 og har muligvis tid til en fælles aktivitet efter frokost.

På campen vil der blive udleveret en notatbog og en hoodie med navn (HUSK at vælg størrelse ved tilmelding). 

Der vil være én træner der forestår undervisningen og alt efter hvor mange deltagere der er, kommer der også en hjælper yderligere.

Mini Teknik campen kommer til at foregå i Rundforbi Svømmehal. 

Flere oplysninger vil blive fremsendt de tilmeldte når tiden nærmer sig. 

Venlig hilsen
Søllerød Svømmeklub 
Tilmeldte
7 /12
Tilmeldingsfrist
26.07.2021
Tidspunkt
02.08.2021 kl. 10.00 - 05.08.2021 kl. 14.30
Sted
Rundforbi Svømmehal
Hoodie størrelse:
Pris
700,00 kr.