Teknik Camp
Søllerød Svømmeklub inviterer hermed de yngre konkurrencesvømmere til at deltage i vores Teknik Camp i uge 31. Vi forestiller os, at deltagerne har svømmet på K3 i en sæson eller evt. lige rykket på K3 i den afsluttede sæson. Der bliver mulighed for at dykke dybere ned i det tekniske i alle stilarter her i sommerferien.
Fra mandag til fredag mødes der ind kl. 10.00 til omklædning og grundig opvarmning inden der springes i vandet i min. 1 1/2 time, hvorefter der er udstrækning. Herefter omklædning og opsamling med mulighed for notatskrivning mens den medbragte frokost nydes (ingen adgang til køleskab). Vi slutter hver dag kl. 14.30 og har muligvis tid til en fælles aktivitet udendørs, efter frokost.
På campen vil der blive udleveret en notatbog og en hoodie med navn (HUSK at vælg størrelse ved tilmelding).
Der vil være 1-2 trænere der forestår undervisningen og alt efter hvor mange deltagere der er, kommer der yderligere hjælpere på.
Campen kommer til at foregå i Rundforbi Svømmehal.
Flere oplysninger vil blive fremsendt til de tilmeldte, når tiden nærmer sig.
Venlig hilsen
Søllerød Svømmeklub